Når et barn har det svært med konflikten: hvad du skal være opmærksom på, og hvornår du skal søge hjælp

Forældrenes brud er en stor forandring for et barn, også når det ikke kan sætte ord på det. Børn siger sjældent direkte, at de har det svært. De viser det gennem deres adfærd og gennem kroppen. Din rolige opmærksomhed betyder mest her.

Søvn og krop

Spændinger kommer ofte frem om natten og som fysiske gener. Vær opmærksom, når en forandring varer ved og gentager sig.

• Svært ved at falde i søvn, mareridt, vågner ofte
• Ondt i maven eller hovedet uden tydelig årsag
• Ændret appetit eller mere træthed end normalt

Skole og koncentration

Et barn, der har hovedet fuldt af det, der sker derhjemme, har mindre overskud til skole og venner. Dårligere karakterer eller modvilje mod at gå i skole er ikke dovenskab, men et signal. Det hjælper at tale roligt med læreren uden at trække skolen ind i konflikten med den anden forælder.

Tilbagetrækning og tilbagefald til tidligere adfærd

Nogle børn bliver stille, undgår samtaler og trækker sig væk fra familie og venner. Hos yngre kan adfærd, de allerede er vokset fra, vende tilbage: sengevædning, tommelfingersutten, angst for at være adskilt fra dig. Sådan håndterer et barn noget, der føles for stort.

Vrede og svingende følelser

Et barn kan blive mere irritabelt, mere grædende eller hurtigere til at eksplodere. Nogle gange rettes vreden direkte mod dig, fordi det er hos dig, barnet føler sig trygt. Prøv ikke at tage det personligt, og giv ikke den anden forælder skylden, mens barnet hører på.

Hvad du kan gøre i hverdagen

Det, der hjælper mest, er ro og forudsigelighed. Hold fast i rutiner, klare tidspunkter for søvn og måltider og forudsigelige overgange mellem hjemmene. Sæt ord på følelser på en enkel måde: »Jeg kan se, at du er ked af det, og det er helt i orden.« Forsikr dit barn om, at begge forældre elsker det, og at intet af dette er barnets skyld.

Hvornår du skal søge professionel hjælp

En enkelt svær dag er normal. Det er værd at søge støtte, når tegnene varer ved i flere uger, bliver stærkere eller forstyrrer hverdagen. Søg hjælp med det samme, hvis dit barn siger, at det ikke vil leve, gør skade på sig selv eller lukker helt af. At tale med en fagperson er omsorg, ikke et nederlag. OneReason kan være et første skridt, når du ikke ved, hvor du skal begynde.