Når et barn ikke vil med til samvær hos den anden forælder

Det er et af de sværere øjeblikke efter et brud. Barnet græder, gemmer sig eller siger ligeud, at det ikke vil af sted. Så melder vrede, frygt eller magtesløshed sig hurtigt. Den ro, du kan finde i det øjeblik, er det vigtigste, du kan give dit barn.

Få først ro på dine egne følelser

Et barn læser dit ansigt og din stemme hurtigere end dine ord. Træk vejret, før du reagerer, og und dig selv et øjeblik. Din ro siger til barnet: du er tryg, og vi kommer igennem det her sammen.

Tving ikke og forhør ikke

At skubbe barnet ind i bilen eller fyre spørgsmål af som “hvorfor, hvad skete der, hvad gjorde han ved dig” gør som regel kun frygten dybere. Lad barnet mærke, at dets følelser må være der, og at det ikke skal forsvare hver enkelt af dem. Du kan sige: “Jeg kan se, at det er svært for dig i dag. Jeg er her hos dig.”

Lyt, og led ikke efter en skyldig

At et barn holder sig tilbage, betyder ikke altid, at der er sket noget slemt. Nogle gange handler det om træthed, savn, en afbrudt leg eller frygten for at skilles fra dig. Lyt uden at fodre barnet med svar og uden at lægge beskyldninger i munden på det.

Brug det ikke mod den anden forælder

Det, du hører, kan friste dig til at se det som bevis på din egen smerte. Men barnet har brug for begge forældre og må aldrig føle, at dets ord bliver et våben. Tal roligt og uden at dømme om det andet hjem.

Undgå især:

• at kommentere den anden forælder, mens barnet hører på,
• at udspørge barnet om detaljer, når det kommer tilbage,
• at belønne barnet for ikke at ville af sted.

Hvornår du bør søge hjælp

Hvis modviljen gentager sig, vokser, eller barnet nævner ting, der bekymrer dig, så tal roligt med den anden forælder og om nødvendigt med en fagperson, der støtter børn og familier. At bede om støtte er ikke et tegn på nederlag, men på ansvar. OneReason findes, for at du ikke skal stå alene i øjeblikke som disse.