Dit barn efter samværet: hvad du skal sige, og hvad du ikke skal lægge oven i

Samvær er ikke et forhør

Efter en samtale eller et møde har du måske lyst til at få det hele at vide på én gang. Men dit barn har måske brug for det almindelige, ikke spørgsmål om de voksne. Samvær skal opbygge tryghed, ikke indsamle oplysninger.

Gode sætninger

Du kan sige:

• »Jeg er glad for, at jeg kunne se dig.«
• »Du behøver ikke fortælle om voksenting.«
• »Vi kan tale om din dag.«
• »Jeg er her, og jeg tænker på dig.«
• »Du behøver ikke vælge side.«

Sætninger, du hellere skal undgå

Undgå:

• »Hvad siger mor/far?«
• »Hvorfor ringede du ikke?«
• »Er der nogen, der forbyder dig det?«
• »Sig i retten, hvordan det virkelig er.«
• »Kan du se, hvem der gør sig mest umage?«

Sådanne sætninger kan lægge byrden af de voksnes sag over på barnet.

Når barnet selv siger noget svært

Grav ikke videre med tvang. Svar roligt, skriv en neutral note efter samværet, og overvej at rådføre dig med en fagperson, hvis oplysningen handler om sikkerhed, helbred eller vold. Lov ikke barnet, at du vil holde noget hemmeligt, som kræver beskyttelse.

Hvordan du afslutter samværet

Efter samværet har barnet brug for forudsigelighed. I stedet for at spørge om konflikten, så sæt ord på noget enkelt: »Hvor er det godt, at vi fik talt sammen«, »Gå nu roligt tilbage til dine egne ting«, »Næste gang kan vi tale om, hvordan du har det«. Det giver barnet et signal om, at det ikke behøver at aflægge rapport til en voksen efter mødet.

Hvis samværet var kort eller svært, så læg ikke skyldfølelse oven i barnet. Undgå sætninger som: »Du har så lidt tid til mig«, »Kan du se, hvad de gør ved mig«, »Du må hjælpe mig«. En forælder kan lide, men barnet skal ikke blive den, der regulerer en voksens følelser.

Når barnet tier

Barnets tavshed behøver ikke at betyde afvisning. Det kan betyde spænding, træthed, loyalitet over for begge forældre eller ganske enkelt mangel på ord. Det tryggeste er at svare med nærvær uden pres: »Du behøver ikke sige noget nu. Jeg er glad for, at du er her«. En sådan sætning giver barnet plads og tvinger det ikke til at vælge side.

Beskriv hændelsen konkret efter samværet

Skriv dato, klokkeslæt, kanal, det overordnede forløb og et eventuelt næste skridt ned. Skriv ikke barnets private ord ned uden grund. En dagbog skal skabe orden i hændelserne, ikke gøre barnet til en kilde til beviser.