En 10-minutters plan efter en provokation

Minut 1: svar ikke

Læg telefonen fra dig. Hvis du kan, så læg den med skærmen nedad. Det første svar forsvarer ofte din egen smerte, men det beskytter ikke altid barnet.

Minut 2-3: sæt ord på det, der skete

Sig til dig selv i én enkelt sætning, hvad der skete: "Jeg fik en besked om en ændring af tidspunktet", "Kontakten blev ikke bekræftet", "Nogen skrev noget krænkende til mig." Uden fortolkning og uden at tyde hensigter.

Minut 4-5: adskil angrebet fra barnets sag

Læg mærke til, om beskeden indeholder en konkret sag, der vedrører barnet: et tidspunkt, et dokument, helbred, skole, et samtykke, en oplysning. Hvis ikke, er et svar måske ikke nødvendigt.

Minut 6-7: skriv den private version ned

Hvis du har brug for at få følelserne ud, så skriv dem ned i en privat note. Send den ikke. Skriv så ved siden af versionen af hændelserne: dato, kanal, indholdet af den praktiske sag, næste skridt.

Minut 8-9: vælg ét træk

Du har tre sikre muligheder: notér hændelsen, brug en rolig skabelon, eller vend tilbage senere. Du behøver ikke at vinde ordvekslingen.

Minut 10: tjek barnet i denne beslutning

Spørg dig selv: vil dette svar mindske barnets byrde eller øge den? Hvis det øger den, så send det ikke nu.