Tjekliste før du sender en besked

Hvad tjeklisten er til for

En besked skrevet i affekt kan føles som en lettelse, men skaber ofte et nyt problem. Tjeklisten skal ikke bringe dig til tavshed. Den skal hjælpe dig med kun at sende det, der virkelig tjener barnets bedste.

1. Handler beskeden om barnet?

Hvis indholdet hovedsageligt handler om vrede, opgør, gamle skænderier eller bedømmelse af den anden forælder, så gem det som en privat note. Lad kun det praktiske blive tilbage til afsendelse: en dato, et dokument, en oplysning, et spørgsmål, et samtykke, en institution eller en kontakt.

2. Er den i overensstemmelse med dokumenterne?

Tjek, om der findes en retsafgørelse, et forlig, et midlertidigt tiltag, et kontaktforbud, et tilhold eller en begrænsning af måden, I må kommunikere på. Hvis du ikke ved det, så lad være med at improvisere. Skriv spørgsmålet ned til en advokat eller et sted med gratis retshjælp.

3. Bruges barnet ikke som budbringer?

Fjern sætninger som: »sig til mor«, »giv det videre til far«, »spørg hvorfor«, »sig det i retten«. Et barn bør ikke bære information mellem voksne eller skulle vælge side.

4. Er beskeden kort?

En god besked har som regel tre dele: sagen, spørgsmålet, en rolig frist for svar. Forklar ikke hele historien. Jo mere følelsesmæssig baggrund, desto lettere er det at miste det konkrete mål.

5. Har du fjernet bedømmelsen af den anden forælder?

I stedet for »du gør det besværligt igen« skriv »samværet, der var planlagt til kl. 18:00, blev ikke til noget«. I stedet for »du skader barnet« skriv »jeg beder om besked om, hvorvidt vi kan aftale et andet tidspunkt«.

6. Kan det sendes i morgen?

Hvis beskeden ikke haster, så læg den til side i en time eller til om morgenen. Roen kommer ofte først efter en pause. En sådan pause beskytter det, du gør.

7. Har beskeden ét formål?

Én besked bør have ét hovedformål. Hvis du blander samvær, skole, penge, en gammel krænkelse, beskyldninger og en anmodning om et dokument sammen, kan modtageren kun svare på en del, eller slet ikke. Del sagen op i adskilte, rolige skridt. Først det, der haster mest for barnet.

8. Efterlader du et spor uden trussel?

Du kan skrive, hvad du beder om, og hvornår du senest skal have et svar. Tilføj ikke trusler, forudsigelser om konsekvenser eller sætninger som »det vil du fortryde«. Hvis sagen kræver et yderligere juridisk skridt, så skriv spørgsmålet ned til en advokat. En besked til den anden forælder eller en institution skal være et roligt element i kronologien.

9. Har du fjernet data, der ikke er nødvendige?

Send ikke fulde dokumenter, numre, adresser, helbredsoplysninger eller skærmbilleder, hvis en kort oplysning er nok. Et barns data er følsomme. Jo færre overflødige data der cirkulerer i beskeder, desto mindre er risikoen for, at de havner det forkerte sted.

Versionen til at huske

Barnets sag. Overensstemmelse med dokumentet. Ingen bedømmelser. Intet barn i rollen som budbringer. Ét konkret skridt.